Gratis levering fra kun 399 kr - 1-2 dages levering

Sådan vælger DU den rette Kuffert: Den komplette guide!

Sendt d. 17 May 2015

Sommeren er nær, og det eneste der mangler, er den perfekte kuffert at følges med til det sydlige paradis. Spørgsmålet er dog, hvilken kuffert bør du vælge? Og hvad passer til dine behov? Heldigvis er du kommet til det rette sted, hvor vi nu vil guide dig igennem den store verden af kufferter.

Rejsetaske eller kuffert?

Spørgsmålet ligger på om du bør vælge en rejsetaske eller en kuffert. For nogle mennesker er det ideelt at vælge en kuffert, fordi de eksempelvis skal på en 2-ugers ferie, og dermed har brug for al den plads de kan få. De fleste rejseselskaber tillader helt op til 20 kg i kuffert og 5-12 kg i håndbagage, så hvis man sætter pris på at have massere af plads til sit tøj og div. ting, er dette en god ide. Dertil er der nogle som måske tager på en bytur til London i 2-3 dage, og derfor ikke har brug for mere end et par dages skiftetøj, hvorefter de vælger at tage en rejsetaske med som de kan bærer i hånden. Det kan også være at du skal på bilferie med familien, og derfor har brug for en rejsetaske i stedet for en kuffert, som ikke vil være den smarteste løsning at putte ind i en tætpakket bil. Tasken er nem og funktionel at få pakket i bilen, og tilpasser sig sine omgivelser, så der også bliver plads til al muligt andet.

TSA-Lås til din kuffert, rejsetaske eller trolley?

 Først og fremmest, hvad er en TSA-lås? (TSA) står for Transportation Security Administration, og betyder at denne lås er godkendt af U.S. Department of Homeland Security, som har at gøre med sikkerhed af rejser igennem USA. En TSA-lås kan genkendes ved det røde sekskantede ikon, der sidder på alle TSA-låse. 

En TSA-lås kan være en rigtig god mulighed, hvis man gerne vil sikre sig en sikker og tryg rejse, når man skal flyve. Hvis du er i tvivl om hvordan en TSA lock indstilles og bruges, så har Samsonite der desuden er en af vores gode leverandører, en super god guide der hjælper dig til brug af TSA-låsen. http://www.samsoniteaustralia.com/tsa-lock-instructions/

Hvor mange hjul, 2 eller 4?

Bør du investere i 2 hjul eller 4 hjul, når du skal ud og have din nye kuffert? Det vil vi nu hjælpe dig med at finde ud af. Hvis du allerede har besluttet dig for at erhverve dig en stor kuffert, så vil 4 hjul klart være det rette valg for dig. Det skaber simpelthen en bedre og mere fleksibel kørsel, der virkelig gør oplevelsen af kufferten behagelig. På denne måde er det eksempelvis også muligt at rulle kufferten ved siden af dig, som for den til at føles lettere og samtidig formindsker risikoen for ulykker.

Måske vil du hellere have en mindre kuffert eller en trolley, og derfor kan 2 hjul være det rette valg for dig. De fleste 2 hjulede trolleyer eller kufferter bruges som bagage, eftersom de ikke er så store og vejer meget. Eksempelvis vejer en trolley eller kabinekuffert højst 9-12kg. og er begrænset af dens størrelse. 

Hvilken størrelse?

Når du skal finde ud af hvilken størrelse af kuffert du skal vælge, afhænger det af hvor lang tid du skal være afsted og hvilken slags ferie du skal på. 

Storbyferie: Hvis du skal på storbyferie, er det som regel en kort ferie, fra de 3-7 dage. På sådan en ferie kan det være rart med en trolley eller rejsetaske, eftersom du nok ikke har brug for massere af plads. Du kan dog også have din kuffert med, men det kommer an på hvorvidt den bliver accepteret af dit flyselskabs regler for vægt og størrelse. 

Aktivferie: Er det de høje hvide alper turen går til, eller opdagelser i det flotte sydlige, kan det enten være en rejsetaske eller kuffert der er det meste ideelle for dig. Hvis det er skiferien du skal på, og du kører i bil vil en rejsetaske være den bedste mulighed for dig. Derimod hvis i tager flyet, vil en stor kuffert være den bedste ide, hvis du skal have ski-udstyr med såsom ski hjelm, handsker, ski-tøj og mere. 

 

Flere indlæg

Hvad leder du efter?